
Hvert år til Umbraco Codegarden-konferencen kåres de bedste Umbracoprojekter, og der uddeles i alt 10 forskellige priser i forskellige kategorier blandt flere hundrede indsendte projekter. Compent vandt i år i kategorien ”Best New Tech” med “Shamballa Jewels In-store Jewelry Designer” .
Vi har været med på Codegarden langt de fleste gange de sidste 9 år. I år havde vi to udviklere (Dimitry og Denis) med på selve konferencen, mens Vadym og Jeppe også deltog på Gold Partner summit dagen før at hovedeventen startede. Konferencen var meget spændende, og der var særlig fokus på Headless CMS og Umbraco 8.
Traditionen tro blev der også afholdt et award show, hvor vi sidst vandt tilbage i 2014 med TV 2 Knæk Cancer (dengang var award showet noget mindre og havde kun tre kategorier). Vi er derfor meget stolte af at have vundet igen – denne gang i kategorien "Best New Tech" med Shamballa Jewels.
An inspiring way to use Umbraco. It is amazing to see how the intuitive 3D jewelry designer connects to a huge complicated system. And it is simple to use and looks great.
Vi får indimellem forespørgsler på en on-site .NET / Umbraco konsulent der kan løse udviklingsopgaver on site. Modellen med on-site konsulenter er formodentligt det rigtige hvis man har en konkret udfordring med sin Navision eller SAP opsætning, men anvendelsen af kort tids on-site konsulenter er en risikabel affære, hvis man har en mere langsigtet strategi og har et decideret udviklingsprojekt.
Vi har netop opgraderet vores interne baseline til Headless / .NET Core og beskriver her hovedpunkterne for, hvorfor du bør tænke en Headless arkitektur ind i dit næste Umbraco projekt. Et Headless CMS projekt betyder at der er fjernet de klassiske bindinger mellem CMS platform og præsentationslag. Det betyder i praksis at front-end er adskilt fysisk fra back-end, og man kan derfor udvikle sit præsentationslag uafhængigt af CMS platformens version.
Noget, der kendetegner mange af de projekter, vi udfører for vores kunder, er, at de starter fra et eksisterende projekt, der er gået skævt. At projektet er gået skævt kan skyldes misforståelser mellem den tidligere leverandør og kunden om, hvordan projektet skulle være, interne medarbejdere der ikke er kvalificerede inden for det område, hvor projektet ligger, uhensigtsmæssig eller dårlig teknisk implementering eller bare dårlige rutiner.
Der udvikles mange Intranet på Umbraco - men der har længe ikke fandtes nogen standard platform man kan bruge fra our.umbraco. Med uIntra er det blevet nemmere at udvikle et Intranet på Umbraco uden at skulle starte helt fra bunden. Vi har netop lagt version 0.2.3.7 ud på our.umbraco til fri download. Blandt de nye funktioner er grupper, emoticons og kommentering på artikler samt en masse mindre opdateringer.
Umbraco forbindes ofte ikke med intranetbrug, hvor funktioner som decentral administration, arbejdsgruppefunktionalitet, medlemsstyring, dokumenthåndtering og rettighedsbaseret søgning er blandt de mest centrale features. Dette betyder dog ikke at Umbraco ikke kan anvendes til intranet, bare fordi alle features ikke kommer out-of-the-box i Umbraco.