Udinaturen.dk
Cases

Ud i naturen

Med Udinaturen.dk bringer Naturstyrelsen befolkningen tættere på naturen.

Naturstyrelsen forvalter statslige skove og naturområder og har blandt andet til formål at skabe optimale rammer for friluftslivet.

I samarbejde med Fellowmind og Compent som levenrandører, lancerede Naturstyrelsen i foråret 2020 en ny version af Udinaturen.dk. Med relanceringen gør Naturstyrelsen det nemt at navigere og gå på opdagelse i den danske natur. 

Navigation i det fri

Med den nye version af Udinaturen.dk, tilbyder Naturstyrelsen et brugervenligt og moderne redskab, der gør det muligt at udforske den danske natur fra computer og mobil. Siden giver adgang til et væld af naturguider på et digitalt Danmarkskort, der gør det nemt at finde spændende vandre- cykel-, ride- og sejlruter samt P-pladser, legepladser, toiletter, badesteder og andre attraktioner. Udover at finde inspiration til sin næste naturoplevelse, kan man som bruger filtrere din søgning, så det kun er de relevante naturtilbud, der vises. På den måde kan man både finde ukendte naturperler i sit lokalområde og få øje på nye spændende områder at besøge, når man rejser ud i landet.

Udinaturen

En fælles friluftsdatabase

Udinaturen.dk er baseret på en fælles friluftsdatabase, hvor staten og kommunerne kan uploade information om naturtilbud og -attraktioner. Ved at bidrage med indhold sikrer de lokale aktører, at befolkningen får maksimal værdi og glæde af naturen overalt i landet.

WCAG - Tilgængelighedskrav

Da Naturstyrelsen er en offentlig institution, overholder Udinaturen.dk loven om tilgængelighed på web og mobil (WCAG-standarden, niveau AA). Det betyder, at Udinaturren.dk frit kan tilgås og er tilgængelig for alle, herunder borgere med syns- og hørebesvær.

Samarbejde

Det nye Udinaturen.dk er udviklet på baggrund af et udbudsmateriale med relativt faste krav. Det var vigtigt for Naturstyelsen at relancere Udinaturen.dk indenfor en kortere tidsramme, da projektet blev igangsat under corona nedlukningen, der skabte behov for at sætte fokus på naturen. Gennem en agil udviklingsprocess med fokus på at løse opgaven bedst muligt indenfor rammerne, lykkedes det at lancere portalen til det aftalte tidspunkt.

En portal, der skaber resultater

Med relanceringen af Udinaturen.dk bringes landets naturtilbud langt tættere på befolkningen, der kan udforske de mange attraktive destinationer, som traditionelt har været svære at finde. Allerede efter første statistikmåling havde det nye Udinaturen.dk dobbelt så mange besøgende som det foregående år, og portalen rykker derfor Naturstyrelsen et skridt tættere på målet om at få flere mennesker ud i naturen.

Fakta:

  • På udinaturen.dk kan du bl.a. finde mere end 600 shelters, 135 bålhytter og knap 2.000 vandreruter.
  • Udinaturen.dk anvender det nye natur- og friluftskort fra GeoDanmark. GeoDanmark forsyner danskerne med geografiske kort – og er en forening af 98 kommuner og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).
  • Udinaturen.dk bygger på udvalgte data fra den Fælles Friluftsdatabase, der er åbne og kan anvendes af enhver. Databasen er udviklet af Kommunernes Landsforening (KL).
  • De rå data i den Fælles Friluftsdatabase er åbne, så alle nemt kan lave apps, programmer og hjemmesider med dem - kun fantasi og behov sætter grænsen.
  • Udinaturen.dk er allerede velbesøgt, og i juli 2019 var der godt 280.000, der åbnede guiden.

Læs også: