BIOFOS
Cases

BIOFOS

Nyt WCAG 2.1 AA optimeret website på Umbraco

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed og renser spildevand for 1,2 millioner borgere i hovedstadsområdet. Som kommunalt ejet forsyning, spiller BIOFOS en central rolle i mange danskeres dagligdag og for udviklingen af et mere bæredygtigt vandmiljø.

Sammen med Compent har BIOFOS udviklet en ny hjemmeside, BIOFOS.dk, der styrker synligheden og gør det nemt for interessenter at holde sig opdaterede og få overblik over organisationens aktiviteter.

WCAG - Tilgængelighedskrav

Som offentlig organisation er BIOFOS forpligtet til at overholde loven om tilgængelighed på web og mobil (WCAG-standarden, niveau AA). Den nye hjemmeside er derfor særdeles brugervenlig og tilgængelig for alle, herunder borgere med syns- og hørebesvær. Desuden er hjemmesiden tosproglig og kan tilgås på engelsk.

En effektiv kommunikationsplatform

Relanceringen af BIOFOS.dk hænger i høj grad sammen med ønsket om at styrke organisationens synlighed og give interessenter adgang til den information, de har brug for, samt indblik i BIOFOS’ arbejde, tiltag og bidrag til samfundet. For at give nem og hurtig adgang til aktuelt indhold, er hjemmesiden udviklet med et nyhedsoverblik på forsiden og en simpel bjælkemenu, der gør navigationen helt intuitiv. Ved at være ukompliceret og vække genkendelighed, gør det enkle design hjemmesiden til en effektiv kommunikationsplatform, som BIOFOS kan bruge til at formidle sin vigtige rolle i samfundet.

BIOFOS

En samarbejdsproces i tre sprints

Relanceringen af BIOFOS’ hjemmeside er et resultat af et længere samarbejde og en naturlig udvikling, hvor nye digitale ønsker og behov opstår. Efter en møderække med fokus på forventninger og krav til den nye hjemmeside, fulgte en effektiv samarbejdsproces i tre sprints bestående af prototype, design og implementering.

En hjemmeside, der styrker organisationens omdømme

Med sin nye hjemmeside har BIOFOS fået en forlænget arm til offentligheden, der gør det muligt at sætte fokus på forsyningens rolle og ansvarsområder. Som kommunikationsplatform gør hjemmesiden det nemt at dele indhold og distribuere aktuelle nyheder, mens den bidrager til den almene interesse og oplysning af offentligheden. På den måde hjælper hjemmesiden med at synliggøre BIOFOS’ relevans og værdi for samfundet.

BIOFOS luftfoto