Torsdag aften blev årets bedste e-handelscases fejret i Øksnehallen til Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) årlige prisudeling.
Compent var med Shamballa Jewels nomineret i kategorien ”Bedste e-handelscase 2019” for Shamballa Jewels Global Sales Platform. Vi er super stolte af at kunne gå hjem med 1. pladsen i et skarpt felt af gode e-handelscases.
Det der adskiller Shamballa Jewels Global Sales platform frem for de andre cases er at det ikke er en webshop, men derimod en online salgsplatform der kan anvendes af Shamballa Jewels mere end 60 forhandlere over hele verden.
I forbindelse med prisuddelingen udtaler juryen:
”Samarbejdet mellem Compent og Shamballa Jewels har ifølge juryen betydet, at Ferrari-produktet har fået den Ferrari-løsning, som det fortjener. Det visuelle arbejde er i top, kundeoplevelsen er løftet markant og leverancefejlene er blevet reduceret med 80 % takket være en effektiv lagerstyring. Der er også kommet styr på dataindsamlingen, som nu bruges til at lette salgsarbejdet på nettet og i de fysiske butikker over hele verden.”
Alle vindere i kategoerien var:
1. Compent for Shamballa Jewels
2. Hesehus for Babysam
3. Raptor for Bog&Idé
Læs mere her: https://www.fdih.dk/events/prisfest/2019/e-handel-prisfest-kobenhavn/video-af-e-handelspris-19-vindere
Foto: FDIH/Vinea Media