Blog

Team Danmark lancerer mobil app til Danmarks bedste atleter

15. april 2021 af Jeppe Basse

Team Danmark arbejder for at give Danmarks atleter de bedst tænkelige vilkår, så den enkelte atlet kan præstere og udleve sit potentiale.

Hvordan gør man det lettere for atleterne at finde den information, de har brug for, holde styr på deres aktiviteter og kommunikere med de nøglepersoner, som indgår i deres hverdag? Sådanne spørgsmål stod Team Danmark med, da de kontaktede os med henblik på at forbedre kontakten til atleterne og gøre dagligdagen mere overskuelig for alle i organisationen.

TD app

I samarbejde med Compent har Team Danmark udviklet en app, der er skræddersyet til at imødekomme atleternes helt særlige behov. Appen samler alle kontaktflader ét sted og gør det nemt at kommunikere, holde sig opdateret og administrere diverse aktiviteter. Med appen har Team Danmark fået en one-stop-løsning, som atleterne kan tage med sig og bruge præcis, når det passer dem - både i Danmark og i udlandet.

Et resultat af mange års samarbejde

Vi har været på en længere rejse sammen med Team Danmark, som vi har samarbejdet med igennem en årrække. Dette har dannet grobund for et godt og tillidsbaseret forhold, hvor alle kan være ærlige og udfordre hinanden med henblik på at opnå det bedst tænkelige resultat. Den seneste tid er gået med at udvikle en app til iPhone og Android, som har til formål at skabe værdi for hele Team Danmark. Gennem udviklingsforløbet har vi arbejdet tæt sammen og involveret en lang række aktører for at få alle behov afdækket og sikre en løsning, der giver adgang til præcis det indhold og de funktioner, Team Danmarks atleter har brug for. Med den nye app er Team Danmark altid tilgængelig for atleterne, mens al kommunikation og alle services er samlet ét sted. På den måde gør appen hverdagen langt mere overskuelig for atleterne, så de kan fokusere 100% på deres sport.

Effekt og betydning

Det var vigtigt for Team Danmark at udvikle et redskab, som atleterne har lyst til at bruge. Særligt unge benytter i højere grad apps end webapplikationer og mail, og det var derfor oplagt at udvikle en app, der rammer atleterne, hvor de er.

Appen er atleternes værktøj. Den nødvendige information skal være tilgængelig og kunne tilgås 24/7. Det skal fungere 100% for atleterne, så de får præcis de svar, de har brug for, uanset hvor de er, og hvornår de har brug for det. Appen giver atleterne alt, de har brug for ét sted og sørger for, at Team Danmark hele tiden er inden for rækkevidde.
- Thomas Penter, IT-Chef, Team Danmark

Team Danmark valgte at udvikle en app, der kan bruges helt intuitivt. Den giver desuden mulighed for en vedvarende optimering og vedligeholdelse af de relevante services, som løbende kan justeres og forfines.

100% relevant indhold

Appen er skræddersyet til Team Danmark og rummer kun de funktioner, der er relevante for atleterne. Den gør det muligt at kommunikere direkte til enkelte målgrupper, så Team Danmark kan være præcise i kommunikationen, og atleterne kun har én kommunikationskanal at forholde sig til. I øvrigt sikrer appens real-time chat, at beskeder når effektivt og hurtigt frem. Udover de effektive kommunikationsredskaber rummer appen følgende funktioner:

  • Et kost- og ernæringsværktøj, der hjælper atleterne med at holde styr på deres væske- og fødevareindtag.
  • En OL-håndbog, der giver svar på alle spørgsmål, der kan opstå, når atleterne er på egen hånd i Tokyo i 2021.
  • Sportspsykologi, som hjælper atleterne med at fokusere og nå deres mål.
  • Et nyhedsfeed, der giver adgang til de mest aktuelle nyheder og er tilpasset atleternes interesser.

Udover de nævnte funktioner, arbejder vi i øjeblikket på et fuldt bookingsystem, der gør det muligt for atleterne at booke tid til behandlinger direkte gennem appen.

En værdiskabende platform

Ved hjælp af den nye app har Team Danmark skabt en platform, der er super brugervenlig og sikrer, at organisationen altid er inden for rækkevidde. Appen forbedrer kommunikationen på tværs af organisationen og danner grobund for bedre samarbejde og resultater ved at være dybt integreret i forretningssystemerne. Appen sætter atleterne i centrum og hjælper Team Danmark med at nå deres mål om at være 100% tilgængelig for atleterne og optimere deres dagligdag.