Vores tur til AI Week i Milano
Når man samler tusindvis af tech-hoveder, globale giganter som Google og Microsoft, og nogle af verdens skarpeste hjerner inden for kunstig intelligens, så forventer man en fuldstændig strømlinet, futuristisk oplevelse.
Det var det også. Lige indtil det ikke var det længere.
Vores CEO, Jeppe, og CTO, Vadym, har netop tilbragt et par hæsblæsende dage til AI Week i Milano. De er kommet hjem med taskerne fulde af italienske kaffeindtryk, masser af billeder og — vigtigst af alt — nogle sunde, jordnære refleksioner over, hvor AI-verdenen reelt bevæger sig hen lige nu.
Her er en lille beretning om, hvad de oplevede, og hvad vi tager med os hjem til hverdagen.
Mellem Google-speakere og italienske gloser
Konferencen var gigantisk, og energien fejlede absolut intet. Men midt i al snakken om fremtidens algoritmer mærkede vi hurtigt, at teknologien stadig har sine charmerende begrænsninger. Over halvdelen af oplæggene foregik nemlig på italiensk. Arrangørerne havde helt i tidens ånd satset på en AI-baseret live-oversættelse i konferencens app, men lad os bare sige, at den kunstige intelligens kom på overarbejde og ikke altid ramte plet.
Kombinerer man det med madkøer, der krævede en meget analog tålmodighed, blev vi hurtigt mindet om, at robotterne ikke har overtaget det hele endnu.
Men på scenerne var der guld at hente. Særligt to oplæg satte gang i snakken over aftensmaden.
Data slår hype — hver gang
På dag to hørte Jeppe et oplæg af Marinela Profi med den fængende titel: "Why leaders who win the Agentic AI race won't be the ones who move fastest."
På direktionsgangene handler det ofte om at være først. Men Marinelas pointe var den stikmodsatte: Det handler ikke om at løbe hurtigst efter den nyeste sprogmodel, som alligevel ændrer sig fra uge til uge. Det handler om strategisk tålmodighed — og om at bygge et ordentligt, struktureret datagrundlag først.
Hun pegede på tre klassiske AI-fælder, som vi i den grad kan nikke genkendende til:
-
At stirre sig blind på selve teknologien i stedet for forretningen.
-
At vælge hastighed frem for en gennemtænkt strategi.
-
At glemme at vurdere, hvornår AI overhovedet giver mening — og hvornår traditionelle metoder faktisk er langt bedre.
Kort sagt: AI er intet værd uden ordentlig data. Og man skal ikke bruge AI, bare fordi det er en trend.
Vi skal styre AI — ikke omvendt
Som tech-ansvarlig havde Vadym antennerne ude efter, hvordan alt det her påvirker selve håndværket bag softwareudvikling. Han bed især mærke i sessionen "Your brain on ChatGPT" — og tog følgende med hjem:
AI er et fremragende værktøj til at optimere processer og automatisere rutineopgaver. Men der er en bagside, hvis vi slipper tøjlerne helt. Lader vi AI styre vores processer blindt, risikerer vi at svække både vores egen kognition og vores udvikleres dybe, strukturelle forståelse af de systemer, vi bygger.
Derfor rejser vi hjem med en klar filosofi: Vi bruger AI til at optimere — men vi bevarer den fulde kontrol og forståelse. På de kritiske kernesystemer skal vi have forudsigelig automatisering, ikke uforudsigelig AI-kodning. Mennesket sidder i førersædet, så vi rent faktisk ved, hvad der sker, hvis — eller når — noget fejler.
Hjemme i Danmark igen
Efter et par dage med hovedet plantet solidt i fremtiden var det tid til at vende næsen mod Danmark. Men som for at understrege, at den digitale infrastruktur nogle gange har sin egen timing, ramte det seneste Nets-nedbrud selvfølgelig lige oven i vores hjemrejse. Det gav et par logistiske udfordringer og lidt sved på panden ved kassen — og satte en nærmest perfekt, ironisk sløjfe på hele turen.
Vi er landet i hverdagen igen, mætte på indtryk, pizza og kaffe — og med en lidt tykkere hud over for AI-hype. Milano mindede os om noget vigtigt: De mest interessante samtaler foregik ikke fra scenerne, men over aftensmaden bagefter. Og det er nok dér, de bedste beslutninger altid er blevet taget.
Tusind tak for turen, Milano.