Derfor er din digitale partners økonomi en forretningskritisk faktor
Når man vælger en digital samarbejdspartner, er det naturligt at fokusere på tekniske kompetencer og tidligere cases.
Men i en tid præget af markedsuudsving er leverandørens økonomiske fundament mindst lige så afgørende. Hos Compent har vi netop modtaget Bisnodes AAA-rating. Det er ikke bare et diplom på væggen, men din garanti for, at vi har den fornødne stabilitet til at løfte ansvaret for dine forretningskritiske systemer – både i dag og i fremtiden

Risikoen ved den ustabile leverandør
Mange virksomheder oplever desværre, at ambitiøse IT-projekter mister momentum eller strander helt, fordi deres digitale leverandør rammes af økonomisk ustabilitet. Når I lægger driften og videreudviklingen af centrale applikationer i hænderne på en ekstern partner, bliver deres risiko reelt jeres risiko.
Hvis en leverandør er presset på likviditeten, kan det føre til medarbejderflugt, tab af viden og i værste fald konkurs. Det kan efterlade jer med en ufærdig løsning eller et system uden support. En lav timepris kan derfor hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis fundamentet smuldrer undervejs.
Økonomisk stabilitet som fundament for partnerskab
Vi tror på, at de bedste resultater skabes i langvarige partnerskaber, og det kræver et solidt fundament. En AAA-rating tildeles kun virksomheder med en særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.
For jer som kunde betyder vores AAA-rating konkret:
- Forsyningssikkerhed: Vi har ressourcerne til at fastholde vores dedikerede teams og investere i vores medarbejdere, selv når markedet svinger. Det sikrer kontinuitet i jeres projekt.
- Fokus på jeres forretning: Vi bruger ikke energi på intern krisestyring, men kan fokusere 100 % på at skabe værdi i jeres løsning.
- Langsigtet tryghed: Vi er bygget til at drifte og videreudvikle jeres løsning i mange år frem, hvilket er essentielt for forretningskritisk software.
At vælge en partner med orden i økonomien er en aktiv del af god "risk management". Med en AAA-rating understreger vi vores position som en troværdig og robust partner. Det giver jer ro i maven til at fokusere på det, der er vigtigst: At transformere jeres forretning gennem digitale løsninger