Byggeskade
Cases

BSF.dk

Byggeskadefonden tager hul på en digital fremtid som videnscenter

Byggeskadefonden har til formål at efterse nyt og renoveret boligbyggeri, der er offentligt støttet, samt dække og begrænse byggeskader. For at skabe grundlag for forbedringer, bidrager Byggeskadefonden med viden og erfaringer, der kan øge kvaliteten og effektivisere byggeriet.

I foråret 2020 kontaktede Byggeskadefonden Compent med henblik på at få udviklet et nyt website, BSF.dk - og følge med udviklingen som videnscenter. For fortsat at kunne formidle og bygge viden, skulle Byggeskadefonden rustes til en digital fremtid, hvor tidligere publikationer er tilgængelige online og nye publikationer fødes digitalt.  

WCAG - Tilgængelighedskrav

Som offentlig institution er Byggeskadefonden forpligtet til at leve op til loven om tilgængelighed på web og mobil (WCAG-standarden, niveau AA). Det var derfor en bunden opgave at gøre Byggeskadefondens hjemmeside let at tilgå og tilgængelig for alle, herunder borgere med syns- og hørebesvær. Arbejdet med webtilgængelighed kræver omhu og grundighed, men kan have sidegevinster i form af en generelt forbedret brugervenlighed og performance.

Byggeskade

Online publicering og faciliteret søgning

For at effektivisere arbejdet med at udgive viden om byggeri, er det nye website udviklet til at publicere, distribuere og give brugere nem adgang til indhold fra Byggeskadefonden. I den forbindelse har vi brugt en ‘Elasticsearch’-søgemaskine, der dels er ekstremt hurtig og dels er i stand til at behandle og lære fra det stigende antal søgninger. Søgemaskinen kan i øvrigt håndtere menneskelige fejl, såsom stavefejl, så brugere intelligent ledes på rette vej.

Samarbejde om krav og brugervenlighed

Hele forløbet - fra start til lancering af det færdige website - har været præget af tæt samarbejde og dialog. Et fokuseret arbejde med behovsafdækning har gjort os i stand til at imødekomme de særlige kravspecifikationer i et formålstjenligt forløb med udvikling af prototype og design. Desuden har processen budt på adskillige tests, herunder brugertests, for at kunne lancere et website, der er gennemtestet end-to-end og fungerer optimalt for alle interessenter.

BSF

En løsning med intern og ekstern værdi

Med det nye website (BSF.dk) imødekommer Byggeskadefonden loven om webtilgængelighed og har samtidig fået en platform, der gør dem til langt mere effektive kommunikatører og vidensdelere. Digitaliseringen medfører, at fondens publikationer altid er indenfor rækkevidde for interessenter og offentlighed og skaber dermed en radikalt forbedret mulighed for at udfylde rollen som et videnscenter, der bidrager til mærkbare fremskridt i byggeriet.

Læs også: