Ny version af uIntra til download på our.Umbraco.org

Der udvikles mange intranet på Umbraco, men der har længe ikke eksisteret nogen standardplatform, som man har kunnet bruge fra our.umbraco. Med uIntra er det blevet nemmere at udvikle et Intranet på Umbraco uden at skulle starte helt fra bunden. Vi har netop lagt version 0.2.3.7 ud på our.umbraco til fri download.
Blandt de nye funktioner er grupper, emoticons og kommentering af artikler samt en masse mindre opdateringer.

Flere funktioner til samarbejde

Den nye version af uIntra understøtter nu endnu mere samarbejde, da den har fået en række efterspurgte features, som man også kender fra netværksplatforme som for eksempel LinkedIn og Facebook.
  
På den måde kan man sige, at grupper og emoticons ikke er nye opfindelser, men lige som så megen anden uIntra-funktionalitet er baseret på kendte konventioner og forventninger om, hvad man kan gøre på en social platform.
 
Samtidig er også mere Wiki-baseret CMS-funktionalitet blevet tilføjet, idet det er blevet muligt at kommentere og like direkte på indholdssiderne.

Vi er for tiden i gang med at forberede næste release-pakke, der indeholder en helt ny notifikationsstyring til både e-mail og in-app-beskeder. Pakken forventes at blive lagt ud som en selvstændig release slut november/start december.
 
Vi er også gået i gang med en officiel uIntra-produktside og en gennemgribende opdatering af det grafiske basislayout af ulntra.

Du kan hente den seneste version af uIntra som NuGet eller få mere information på uIntra.com og our.umbraco.org

Andre blog indlæg
linkedin twitter facebook arrow-left arrow-right