Sitecore CMS

Sitecore er blandt de mest anerkendte content management systemer til Enterpriseløsninger. Systemet er fleksibelt og kan håndtere meget store sites uden problemer. Sitecore er oprindeligt et dansk produkt, men har gradvist spredt sig til at blive solgt i store dele af verden. Sitecore er licensbaseret software der sælges gennem Sitecores partnernetværk - og prisen afhænger af størrelsen på installationen og eventuelle moduler / udvidelser til Sitecore (f.eks. Sitecore Intranet Portal, ECM, uCommerce eller lign.).

Ligesom Umbraco, er Sitecore ikke et specielt modulbaseret CMS, men er snarere et avanceret publiceringssystem, hvor selve opbygningen i skabeloner og XSLT gør programmet meget fleksibelt i forhold til udseende og funktionalitet. Med en Sitecore CMS-løsning har man masser af indbygget redigeringsfunktionaliteter til webmasteren, og det er nemt at modificere indhold. Herudover har Sitecore et omfattende API og en god integration til .NET med Visual Studio, som understøtter udviklingen af tæt integreret funktionalitet, der passer specifikt til et forretningsmæssigt behov.

 

Publicering og workflow i Sitecore

Publicering er centralt for enhver CMS-løsning. Sitecore tilbyder en række gode værktøjer, både til sprog specifik publiceringskontrol og del-publicering af nodetræer. Udover publicering og roll-back funktionalitet, gør Sitecore det også muligt at skifte redigeringskontekst mellem web- og masterdatabasen, hvilket gør selve publiceringslogikken meget transparent for både udvikler og webmaster. Workflow understøttelsen i Sitecore er også meget fleksibel, og indeholder mulighed for mange forskellige opsætninger i forhold til versionering, notifikation, publicering og godkendelsesprocedurer.

 

Sitecore CMS Løsning

Team Danmarks offentige website fra 2012 er en af de løsninger vi har implementeret i Sitecore. Læs hele casen her. Sitet er i høj grad baseret på Intranet / Ekstranet data fra Team Danmarks interne systemer.


Adgangs- og medlemsstyring i Sitecore (Sitecore Intranet)

En Sitecore CMS-løsning understøtter Microsoft ASP.NET membership provider som standard (man kan også bruge sin egen custom membership provider). Ved at bruge Microsofts membership provider giver Sitecore et grafisk interface til dette standardiserede brugersystem (det er nyttigt ved for eksempel tildeling af roller og domænerettigheder).

 

Medlemsstyringen er fra interfacet meget forbedret fra version 6 og 7 (sammenlignet med version 5.3), og Sitecore giver en meget omfattende måde at kontrollere adgang helt ned på brugerniveau, samtidigt med at man kan tildele brugere rettigheder på rolle eller domæne. Der findes selvfølgelig nedarvning og differentierede rettigheder der også kan defineres eksplicit. Med Sitecore er det derfor også relativt enkelt at lave AD (Active Directory) integration til Intranet. Med Sitecore SIP (Sitecore Intranet Portal) er det desuden muligt at få en intranetportal out-of-the-box, hvor man dermed kan have ens Intranet kørende på samme platform som Internet og Extranet.

 

Layout og tilgængelighed

En af de ting der gør at man vælger Sitecore frem for f.eks. SharePoint er, at man med Sitecore har 100% kontrol over layout af forskellige sidetyper og man kan ubesværet implementere det med AJAX, XSLT, CSS og JavaScript der er nødvendigt for at ramme et (interaktions) design præcist. Der foregår ikke nogen renderinger eller lign. der ikke kan kontrolleres, og derfor er udgangspunktet med Sitecore, at "alt kan lade sig gøre".

 

Dette betyder også at man i forhold til tilgængelighed - og det at lave valid HTML5 / CSS3 /WAI, ikke har de store problemer med Sitecore. Det man kan lave med .NET kan man også lave i Sitecore, idet selve CMS-platformen er en publiceringsplatform og ikke en HTML genereringsplatform. 

 

Sitecores sproghåndtering

Sitecore har en rigtig god håndtering af multi-language sites. Både i og med at Sitecore kan håndtere en-til-en multilanguage websites, men også have separate websites i egne stistrukturer. Hvad der er specielt nyttigt ved Sitecore er, at man på feltniveau kan definere om feltet skal være global eller sprogspecifik. Sprog (Language) /Land (Culture eller Local) følger selvfølgelig .NET konventioner - derfor kan man håndtere labels m.m. i RESX format, og dermed have en meget transparent integration til ekstern .NET funktionalitet der ikke ligger i Sitecore.

 

Sitecores integrationsmuligheder

En af grundene til at Sitecore er blevet så populært er, at det er en meget åben platform at lave integration op imod. Modsat mange andre CMS-løsninger går platformen ikke ind og overskriver eller omdefinerer Microsofts .NET-model. Dvs. de objekter man har tilgængeligt i .NET har man i det store hele også tilgængeligt i Sitecore, og man kan dermed nemt integrere 3-parts produkter i Sitecore uden de store problemer.

 

Sitecore Webshop (Sitecore ecommerce)

Der også gode muligheder for at lave en Sitecore webshop eller Sitecore ecommerce-løsning. Både som customudviklet site - eller via ucommerce der udkom til Sitecore i år (har tidligere kun været tilgængeligt for Umbraco). Du kan læse mere specifikt om udvikling af Sitecore ecommerce  eller Sitecore webshop her.

 

Sitecore ecommerce

 Seeatre.com er et af de Sitecore ecommerce sites vi har baseret på Sitecore. Læs hele casen her. 

 

Performance

Af webmastere er Sitecore indimellem blevet kritiseret for det lidt langsomme interface sammenlignet med lignende produkter (f.eks. Umbraco eller EPiServer) - det er dog primært pga. den større mængde af funktionalitet der stilles til rådighed for webmasteren, sammen med det meget ambitiøse windows look-and-feel interface. Sammenligner man med f.eks. Umbraco eller EPiServer kommer disse ikke i nærheden af at have et så rigt interface.

 

Sitecore CMS løsning

En Sitecore CMS-løsning har et meget avanceret interface, med rigtig mange muligheder for både webmaster og udviklere.

 

Når man snakker performance for selve websitet, altså den offentlige del, har Sitecore fuld understøttelse af de caching og performance optimeringsmuligheder man har i .NET. Beviset på god performance er også, at Sitecore driver nogle af Danmarks største websites. Det skal dog tilføjes at en uhensigtsmæssig implementering, f.eks. ved forkert brug af Items eller Sitecore Querys, kan føre til alvorlige performanceproblemer, et problem der dog er blevet mindre med lanceringen af Sitecore 7.

 

Sitecore er en åben platform hvis succes i høj grad afhænger af hvordan den enkelte løsning er implementeret. Men er den implementeret efter Best Practice, er det absolut en CMS-løsning der kan drive meget store sites - og indgå i en enterprisearkitektur som et godt systemvalg.

Kontakt

Compent ApS.
Studiestræde 39.1
1455 København K.
Danmark

Tlf: +45 2750 5656

Teknologi partnere

MicrosoftSitecoreUmbracoKomfo

Sprog

Cookies på Compent.dk
Cookies på Compent.dkLæs mere